Koncertforedrag
Bob Dylan
Mine 2 koncertforedrag omhandler Bob Dylan og Johannes Jørgensen. Bob Dylan’s karriere har bredt sig langt over 50 år nu. På forunderlig vis har han evnet at kunne fastholde grebet om lytteren med sin kunst. Han genopfinder sig selv og sine udtryk. Essensen af hans livsforløb opridses og understøttes af en PowerPointvisning. Derudover en koncertdel med 8 af hans ikoniske sange. Titlen på koncertforedraget er : “Tidernes Tegn” Det indikerer at der går en rød tråd ned gennem “Det Nye- og det Gamle Testamente”. Bob Dylan bruger mange referencer til Bibelen.
Kort om Bob Dylan:
Bob Dylan – Amerikansk sanger og sangskriver. Født 24 maj 1941, Duluth, Minnesota, U.S.A.
Han har et imponerende “sangværk” bag sig. Han er også maler, og har nyligt modtaget “Nobelprisen” i litteratur. Han har gennem sin sangproduktion formået at forny sig og “blande kortene” på en måde så han gennem sine snart 60 år i branchen er stadig aktuel. – Han kom ind i billedet da protest- og borgerrettighedsbevægelsen i U.S.A. tog til i begyndelsen af tresserne. Han blev betragtet som folkemusiker, og pludselig blev han rockmusiker. Han stødte mange fra sig men vandt også mange støtter hen ad vejen. Han vidste hvad han ville med sit gryende “sangværk”, hvordan han ville definere sig, for at gøre sig langtidsholdbar. De fleste af Bob Dylan’s sange har sin inspiration fra den skotske -,irske – og den amerikanske sangskat, hvor de tager afsæt. Han er blevet et af de helt store ikoner indenfor musik og kunst. Det har udløst en Nobelpris i litteratur i 2016. Hans tekster har ofte en rød tråd ned gennem det Nye – og det gamle Testamente.
Siden slutningen af firserne har Bob Dylan turneret kloden rundt med sit band og og leveret koncerterne: “Never ending tour”.
Læs mere om koncertforedraget med Bob Dylan
_________________________________________________________________
Johannes Jørgensen (1866-1956)
Koncertforedrag
Johannes Jørgensen (1866-1956) er en stor, noget overset dansk digter, som helt uretfærdigt blev skubbet ind på et sidespor og dømt ude af dansk åndsliv af store kræfter, som især George Brandes var skyldig i. Hele denne side bliver blotlagt gennem koncertforedraget. Ligeledes understøttes denne fortælling af en PowerPoint-visning. Derudover en koncertdel med 10 af Johannes Jørgensens digte som jeg selv har skrevet musikken til. Især var Johannes Jørgensen’s lyrik enestående. Han kunne udtrykke følelser og stemninger ved at bruge naturens billeder i sin digtning.
Kort intro af Johannes Jørgensens liv og virke:
Et musikalsk møde med den danske digter Johannes Jørgensen (1866-1956)
Een af Danmarks store digtere som desværre aldrig fik den position som hans literære format gjorde ham fortjent til. – Alligevel blev han den danske forfatter der, – næst efter H.C. Andersen, har fået sine værker oversat på flest sprog (20-22 sprog.)
I sine digte mestrede han at formidle stemninger og følelser videre til læserne, især gennem sine naturoplevelser. Disse naturbilleder bruger han så sanseligt til at understøtte digtene.
Jeg har skrevet musik til udvalgte digte som understøtter denne melankolske følelse og stemning som digteren udtrykker. Sangene fremføres med guitar og sang.
Fortællingen om digterens liv og gerning understøttes med en Power-Point visning.
Hvorfor blev han denne fremmede fugl i reden? – Hvorfor valgte han at leve i frivilligt eksil fra Danmark i henved 40 år? – Det giver koncertforedraget svar på.
_________________________________________________________
Digtene som jeg har skrevet musik til (©2015) er optaget på forskellige foredragssteder og er blot et lille udsnit af mine besøg, – som kan lyttes og ses her efterfølgende som YouTube videoer.